1. Lejeaftale og betaling
Den aftalte leje betales forud månedsvis til den 1. i måneden. Lejen bliver automatisk hævet fra lejers betalingskort, som er tilknyttet aftalen. Dvs. der bliver ikke sendt leje opkrævninger ud. Afbrydes betalingen uden man har opsagt lejemålet, fremsende rykker tillagt kr. 100,00 i rykkergebyr, til den i lejeaftalen oplyste mailadresse, og adgangen til rummet aflåses (adgangskoden ændres). Er lejen stadig ikke betalt 5 dage efter modtagelsen af rykker mailen, vil udlejer rengøre og bortskaffe tingene for lejers regning. Pengene for evt. salg af tingene, tilfalder udlejer.
2. Lejeperioden
Alle lejemål starter til den 1. i en måned og lejemålet udlejes altid for en hel måned, dvs. ved opsigelse, skal lejemålet være ryddet og rengjort senest den sidste dag i måneden kl. 16.00
3. Adgang til rummene
Lejen skal være betalt inden den 30. i måneden før, så udlejer kan nå at fremsende nøglekode til døren inden den 1. Nøglekoden virker til hoveddøren, dvs. lejer skal selv medbringe og sætte hængelås på døren til opbevaringsrummet.
4. Anvendelse af rummet
Der er kun tilladelse til at opbevare “tørre” genstande i rummet. Dvs. der må ikke opbevares brændbare, flydende og lugtende væsker (benzin, syre, olie og andre kemikalier), samt eksplosive genstande (krudt, fyrværkeri mv.). Det er heller ikke tilladt at opbevare dyr, fødevarer eller andre ildelugtende ting. Overnatning og beboelse i rummet er strengt forbudt.
5. Forsikring af ting i rummet
Alt opbevaring er for lejers egen risiko og regning. Dvs. det er lejers eget ansvar at tegne de fornødne forsikringer, samt underrette sit forsikringsselskab, om hvad der opbevares hos JM Boxe, Cedervej 11, 7400 Herning. JM Boxe er ikke ansvarlig for lejers tab, som følge af brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk mv.
6. Regulering af lejen
Udlejer har mulighed for at regulere lejen til den 1. januar hvert år, dog med 3. måneders forudgående varsel – sendt til lejers mail.
7. Opsigelse af lejemålet
Lejer kan opsige rummet på kundekontosiden, med min. 1. måneds varsel – til den dato hvor lejemålet er oprettet i den følgende måned . (Dvs. er lejemålet optaget 14. januar, opsiger man en gang i april måned, så skal lejemålet være ryddet og rengjort senest den 13. maj.)
Udlejer kan opsige lejemålet, ved skriftligt at varsle det via mail, med min. 1 måneds varsel, så lejer skal fraflytte inden udgangen af den næste måned.
Se eventuelt ofte stillede spørgsmål for mere info.
8. Aflevering af rummet
Lejemålet være ryddet og rengjort senest den sidste dag i måneden kl. 16.00. (koden til yderdøren ophøre på samme dag/tidspunkt) Overholdes dette ikke, vil udlejer rengøre rummet og bortskaffe tingene for lejers regning. Pengene for evt. salg af tingene, tilfalder udlejer.
9. Adfærd på ejendommen
Rygning er forbudt indendørs i bygningen. Husdyr er ikke tilladt at tage med ind i bygningen. Det er forbudt at fjerne udlejers ting/materiel fra ejendommen. Dette vil straks blive politianmeldt.
10. Tilbageholdsret og salgsfuldmagt
I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejeaftale har udlejer tilbageholdsret i løsøre, der forefindes i det lejede på misligholdelsestidspunktet. Tilbageholdsretten udøves til sikkerhed for dækning af ethvert krav som udlejer måtte have mod lejer, samt rimelige omkostninger, som udlejer afholder i forbindelse med lejers misligholdelse.
Gods der opbevares i det lejede på tidspunktet for udlejers spærring af rummet, er overgivet udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.
Lejer meddeler ved accept af nærværende, udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst mulig at bortsælge de i depotrummet værende effekter på tidspunktet for udlejers spærring af det lejede. Fuldmagten omfatter ret for udlejer til at spærre lejers nøglekode og skaffe sig adgang til boxrummet ved at bryde den eksisterende lås og montere en ny lås på depotrummet. Provenuet af salget bruges til dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer, uanset hvorledes dette krav måtte være opstået. Lejer afholder samtlige omkostninger ved bortsalget, dog minimum kr. 500,00. Udlejer vælger i hvilket omfang efterladte og/eller usolgte genstande skal bortskaffes for lejers regning.
Udlejers rettigheder i henhold til salgsfuldmagten er betinget af, at lejer ikke på trods af skriftligt påkrav herom opfylder sine forpligtelser overfor udlejer – herunder indbetaler skyldig leje inden udløbet af den påkrævede fastsatte betalingsfrist samt af, at udlejer efter betalingsfristens udløb giver lejer 14 dages forudgående varsel om bortsalg.
11. Øvrige bestemmelser
- Ændring i adresse, telefonnummer og email adresse skal straks meddelelse JM Boxe.
- Lejer er ansvarlig for alle skader, som pådrages ejendomme eller depotrummet, forårsaget af lejer eller af personer, som lejer har givet adgang til ejendommen eller depotrummet.- Det er lejers ansvar at slukke lyset og lukke porten når ejendomme forlades.